Please Wait

WORLD ORGANIZATION OF THE SCOUT MOVEMENT

Sammen med verdensspejderorganisation World Organization of the Scout Movement (WOSM) har vi udviklet et digitalt, socialt netværk til at forene de godt 45 millioner spejdere verden over gennem digital interaktion og dialog. Et socialt netværk, hvor spejdere lokalt kan inspirere hinanden på tværs af geografiske grænser, kulturer, religioner og sprog.

Case screen - Scouts

INDSIGT

Formålet med den globale spejderbevægelse er at skabe en bedre verden. Intet mindre. Millioner af spejdere er hver dag involverede i inspirerende projekter verden over for at efterleve det formål med alt fra katastrofehjælp, nødhjælpsprogrammer til frivillige aktiviteter i lokalsamfundene. I midten af 2016 rundede spejderne hele 700 millioner frivillige arbejdstimer. Deres engagement og arbejde er både inspirerende og beundringsværdigt.

KONCEPT

Som led i at synliggøre spejderbevægelsens sag var idéen at skabe en virtuel forlængelse af det arbejde, spejderne udfører på daglig basis - et virtuelt hjemsted, hvor den enkelte spejder for alvor får mulighed for at opleve styrken af den globale bevægelse sammen med millioner af spejdere verden over. Det virtuelle hjemsted skulle erstatte den hidtidige organisatoriske envejskommunikation (fra top mod bund) og i stedet fungere som et globalt, socialt netværk bygget op omkring brugergenereret indhold, interaktion og dialog. Det nye sociale netværk skulle dermed erstatte organisationens eksisterende platform scout.org

PRODUKT

Som WOSMs globale, digitale partner stod vi for udvikling og eksekvering af det nye scout.org. Vi konceptualiserede, designede og udviklede sitet som et komplet socialt økosystem med udgangspunkt i brugergenereret indhold. Vi inkorporerede event sites, Q&A forum og synliggjorde projekter via et interaktivt verdenskort. Derudover udviklede og integrerede vi et socialt intranet for at samle de mange organisatoriske interessenter globalt.

For at engagere spejderne i at tage aktiv del i netværket byggede vi det op omkring individuelle brugerprofiler, hvor den enkelte spejder kan poste indhold fra og følge andre spejdere. Vi indarbejdede gamification-elementer, dynamiske FAQ’s og læringsmateriale, som tilpasser sig den enkelte brugers behov og adfærd.

Sideløbende med udviklingen af scout.org udarbejdede vi kreative kampagner og social media-kampagner for at skabe opmærksomhed omkring og drive trafik til sitet. Vi trænede desuden organisationen i community management og i digital governance af sitet.

RESULTAT

Scout.org har gjort det muligt for 45 millioner spejdere at interagere i realtid. Sitet er blevet positioneret som den digitale go-to hub for hele spejderbevægelsen og har skabt fundamentet for WOSM’s digitale tilstedeværelse. Scout.org har ændret tilgangen til dialog og interaktion på tværs i organisationen, idet indholdet skabes på græsrodsniveau. Nu er det den enkelte, lokale spejder, der er i centrum.

Det er første gang, at en NGO har opbygget et socialt netværk i så stor en skala, og i forlængelse af projektet har scout.org fået stor ros for sit bidrag til at forme ‘fremtidens NGO’.

Se mere på scout.org

What &digital has done is truly magnificent. It has changed the face of ScoutingJohn Geoghegan - Direktør, The World Scout Foundation

Vil du høre mere?

Så kontakt vores Managing Partner Walid Bjørklund Orfaly

+45 28 65 52 02walid@anddigital.dk
Walid illustration