Please Wait

Jacob Jensen Design

Som en af pionererne inden for dansk design er Jacob Jensen Design kendt for sit æstetiske og minimalistiske produktdesign. Og selvom virksomheden blev stiftet længe før, mainstream internettet gjorde sit indtog, er de digitale ambitioner skyhøje. Jacob Jensen Design har store planer for dets digitale tilstedeværelse og e-commerce og valgte &digital til at orkestrere rejsen dertil.

Case screen - Jacob Jensen Design

Indsigt

Jacob Jensen Design (JJD) hører til dansk designs gyldne æra - bedre kendt som 1950’ernes Danish Modern. Grundlægger Jacob Jensen er stadig den dag i dag anset som pionér inden for dansk designhistorie - særligt for sit arbejde for Bang & Olufsen. JJD er i dag Skandinaviens ældste og mest prisvindende designvirksomhed.

Jacob Jensen er opsatte på, at dets digitale brandoplevelse skal have det samme høje niveau og være lige så nutidig som dets produkter og services. Dette blev startskuddet til at skabe en sammenhængende og engagerende digital brandoplevelse for JJD.

Koncept

I tæt samarbejde med JJDs brandteam konceptualiserede vi digitalt look-and-feel og overordnede designretning for JJDs nye website og webshop med fokus på følgende forretningsmæssige målsætninger:

Derudover skulle den endelige løsning give større synlighed i markedet, øge interaktionen og styrke den overordnede kundeoplevelse.

Produkt

Med udgangspunkt i konceptet designede og udviklede vi websitet med fokus på en strømlinet brugeroplevelse og brandudtryk på tværs af danske, engelske, tyske og kinesiske sprogversioneringer. Der blev lagt vægt på et roligt og minimalistisk visuelt udtryk, simpel navigation og informationsarkitektur, der lader indholdet komme til sin ret.

Websitet er bygget i Drupal for at sikre fleksibilitet og nem vedligeholdelse af sitet. Webshoppen er udviklet i Drupal Commerce og er fuldt integreret med websitet for at sikre en sammenhængende købsrejse og -oplevelse.

Resultat

Med dets nye digitale univers har JJD fået strømlinet dets visuelle identitet, så kunder og brugere møder det samme brandudtryk analogt som digitalt. Med webshop-integrationen tager JJD et vigtigt skridt mod at øge salget online ved at muliggøre salg direkte via hjemmesiden og dermed sikre en bedre digital købsoplevelse.

We are happy to announce the launch of our new global homepage which is a key milestone towards our new business strategy. A special thanks to our digital partner, &digital, for pioneering this new website and online shop for usRikke Boe Nielsen, Chief Communications Officer

Vil du høre mere?

Så kontakt vores Managing Partner Walid Bjørklund Orfaly

+45 28 65 52 02walid@anddigital.dk
Walid illustration